Slik til børn?

Slik til børn?

Mad og børn. Slik og børn. Det kan være noget af en opgave at finde ud af, hvordan man bedst for implementeret nogle gode spisevaner for sine børn. Hvad der måske også fylder meget omkring mad og børn, er slik og søde sager!

Som tidligere spiseforstyrret, skal jeg da være den første til at sige, at det er mega usikker og “nervøs” grund at bevæge sig på. For jeg vil for alt i verden, gerne give mine børn et afslappet og behageligt forhold til mad. Som så meget andet, så starter vaner og dybe relationer tidligt hos mennesket og det inkluderer altså også ens forhold og vaner omkring mad.

Hvis vi så starter med at tage tyren ved hornene, så vil jeg gerne starte med at tage hul på denne “mad og børn – boble”, ved at vende blikket mod slik! Måske bedre kendt som “fredags-slik”, for manges vedkommende. Vi kender det alle sammen: fredag aften, fælles slikskålen står på sofabordet og pludselig dukker den her hamstringseffekt ofte op i os – “Åh nej, nu er der kun 2 skumbananer tilbage, jeg må hellere snuppe den, inden en anden gør!” og wrum så er slikskålen tom 15 min inde i Disney sjov.

Generelt er det altså et lidt uheldigt fænomen, det her “fredagsslik” – for hvorfor er det, at vi kun tillader os selv /vores børn at spise slik om fredagen stedet for bare spise en lille smule, når lysten opstår? Her vil jeg lige skynde mig at sige, at jeg altså ikke mener at vi, eller vores børn, skal spise 1 pose matador-mix hver dag. Men når vi gør noget forbudt oppe i hovedet fx. ‘at slik er usundt og derfor kun må spises i et begrænset tidsrum’, ja så kommer vi meget nemt til at overspise fordi “lige om lidt så må jeg ikke igen, så nu skal den have hele armen”.

Magien omkring slik

Slik i børns øjne, er ofte noget “magisk”, noget de kun får ved særlige lejligheder fx. fødselsdag eller i weekenden og dermed bliver det noget der sættes op på en piedestal. Det er særligt attraktivt, fordi det er kategoriseret som “forbudt” / “usundt” = spændende.
Vi har det med at begrænse sliks tilgængelighed for vores børn fx. “du må kun få 3 stk. slik” eller “kun om fredagen”. Det kan være med til at skabe denne magi omkring slikket. Ikke dermed sagt at børnene bare skal stå nede i Føtex og hive den ene Haribo pose i kurven, efter den anden – for du, som den voksne, vil altid sætte rammerne. Det er dig der bestemmer hvor meget slik der skal være tilgængeligt, for dit barn.

Generelt omkring mad og børn, så sætter den voksne rammerne og barnet fylder dem ud.

En måde at begynde at fjerne magien omkring slik på, kan være at indføre “hverdags-slik”. Det kan være at du har blandet for 15 kr. bland-selv slik til dit barn = det slik der er tilgængeligt. Kom det op i en skål, der kun er barnets – har du flere børn, skal de have hver deres skål – og fortæl så barnet, at slikket i skålen, er det slik der er til rådighed indtil næste gang du køber slik – fx. om 1 uge. Lov barnet, at ingen spiser slikket fra det, når det er gået i seng – det er der også i morgen og i overmorgen osv.

Barnet bestemmer altså selv hvornår det spiser det – om det hele udrydes samme aften eller om det spiser lidt hver dag, er op til barnet. Er i, i jeres familie, vant til at udryde slik på 0.5 vil det i starten også være det, barnet vil gøre. Men tålmodighed er vejen frem her! Du kan altid opfordre barnet til ikke at spise det hele på én gang. Men vær’ ikke kontrollerende eller overvågende – det stresser bare barnet unødigt.

Forsøg ikke at dele fødevarer op i sundt og usundt

Vi har i vores samfund, tendens til at dele vores fødevarer op i “sundt” og “usundt” og det kan lægge op til et ærgerligt forhold til mad. For mange af os voksne, er det faktisk med til at skabe unødig mad-stress, mad-regler og mad-skam for os selv. Det er jo noget, vi helst ikke vil videregive til vores børn og i bund og grund, handler det hele om mængder – også for børnene. Slik er hverken sundt eller usundt. Det indeholder dog ikke særligt mange næringsstoffer, vitaminer og mineraler og derfor – og kun derfor – er det ikke fordelagtigt at leve af. Men det kan sagtens spises i små mængder, endda dagligt, så længe man sørger for, at få sine makro- og mikronæringsstoffer.

For at vende tilbage til at fjerne magien omkring slik, så kan det også være en ide at indføre slik som en del af frugt/ grønt fadet efter børnehave / skole. Det giver 2 positive effekter; 1. Du neutraliserer “sundt” og “usundt” ved at give slik, frugt og grønt samme værdi og 2. Du eksponerer ofte dit barn for slik, hvilket til sidst vil få barnet til at blive mere ligeglad med det – sådan helt generelt.

Igen, må jeg lige indskyde her, at netop fordi at slik ikke bidrager – næringsmæssigt – med noget voldsomt fantastisk, så er der ingen af os som synes det ville være mega fantastisk, hvis vores barn skal spise en masse slik, hver dag efter børnehave / skole – men igen, husk at det er dig som sætter rammerne = bestemmer hvad der er tilgængeligt på fadet – det kan være du vælger at der kun skal være 4 stå slik på fadet, og så er det, det slik der er tilgængeligt den dag.

Men for at begynde at granske lidt i de her mekanismer, kan det være en ide at begynde at blive nysgerrig på, hvad er det reelle behov er hos barnet, når det siger at det gerne vil have slik.

Du kan starte med at finde ud af, hvad barnet egentligt har lyst til – er det sødt elle salt, knasende eller blødt, tørt eller saftigt? Ikke at du skal tale barnet fra at få slik, men find ud af, om det egentligt ER slik, som barnet gerne vil have – måske er det et æble, en kiks eller saftevand. Det hjælper også barnet til at blive klogere på sig selv og mærke efter – hvad er det egentligt jeg har lyst til?

Så hvad gør jeg?

Så for at opsummere, så prøv at gøre slik til en tilgængelig ting i hverdagen, prøv at lære dit barn at mærke efter og prøv at tale neutralt om fødevarer generelt. Det er ligeså meget en god øvelse for dig selv – især hvis du selv har tendens til at udrydde slik hver gang det er i huset. Tænk “det er der også i morgen, jeg behøver ikke spise det hele nu”

Herhjemme får min 4 årige søn slik, når han spørger om det – hvis han vel at mærke, har slik tilbage i sin skål. Så er det underordnet om det er tirsdag, fredag eller søndag. Det samme gælder for mig – jeg øver mig stadig i, ikke at udrydde min ration af slikket med det samme.

Men igen – tålmodighed! Det kan være en lang proces. Men det skal nok lykkes, så længe at du hjælper og guider barnet til at mærke efter selv.

Vil du vide mere om mad og børn? Så følg med på Anatomiés Instagram her og bliv opdateret hver gang der kommer et nyt indlæg.

AfterlightImage 4 | Anatomie by Holsted - Personlig træner

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *