At leve med en spiseforstyrrelse

At leve med en spiseforstyrrelse

Du har sikkert hørt om dem før, måske har du selv haft en eller kender en der har. Måske har du aldrig rigtigt forstået det eller ved hvad det egentligt vil sige. Det kommer jeg ind på her. 

Når jeg omtaler folk med spiseforstyrrelser og generelt spiseforstyrrelser, så omtaler jeg spiseforstyrrelsen som ”en ting” for sig selv – en djævel, om man vil. Det er altså ikke personen som er syg, men personen har en djævel på ene skulder, som hvisker negative og onde tanker om personens krop samt fortæller dem hvad der er forbudt og ikke forbudt at spise. 

Det er vigtigt at adskille personen fra sygdommen, fordi det gør den håndgribelig for personen at arbejde med og det bliver lettere at tage afstand fra – og måske endda kunne ”observere” dens aktivitet – når der myldrer tanker rundt i hovedet på personen, om krop og mad. 

Hvilke spiseforstyrrelser findes der? 

Der findes i princippet mange former for forstyrret adfærd i forhold til mad og krop, men kun 2 (snart 3) er anerkendt af den danske offentlige psykiatri, som diagnosticerede spiseforstyrrelser. 

Anoreksi. Den første og ældste anerkendte spiseforstyrrelse vi skal se på, er anoreksi. Det er også den, som der er flest, der har hørt om, som er lettest at spotte og som er farligst. Anoreksi har den højeste dødelighed blandt psykiske lidelser – også over depression og skizofreni! Der er, ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser ca. 5.000 danskere der lever med anoreksi. 

Den udspiller sig ved at personen som den har ”besat”, sulter sig selv og/eller kun spiser meget få mængder mad i løbet af dagen. Personer med anoreksi har ofte et billede af sig selv som tyk og vil gøre ALT for at forsøge at tabe sig hele tiden– det medfører undervægt og ofte enormt undervægt. Tit er anoreksien også kombineret med opkastninger, overdreven træning eller misbrug af vanddrivende og afførende midler.

Bulimi. Den anden og næst ældste anerkendte spiseforstyrrelse, er bulimi. Den er kendetegnet ved at personen har overspisninger, som de efterfølgende har en kompenserende adfærd til fx ved at kaste op, træne helt vildt, tage vanddrivende eller afførende midler eller sulte sig selv dagen(ene) efter. Der er, ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser ca. 30.000 danskere der lever med bulimi. De har også et overordnet behov for at tabe sig og forsøger ofte at spise restriktivt eller sulte sig selv. Men de kan ikke holde igen for sulten eller deres følelser og ender derfor med at overspise. Personer med bulimi er oftest normalvægtige og kan være svære at spotte, men kan have tendens til yoyo-vægt, da der ofte er et svingende mønster i perioder mellem restriktiv spisning og overspisning. 

Det er primært overspisninger bestående af ”forbudte” madvarer som chips, slik, is, kager, McDonald’s osv. og er nærmest straks efterfulgt af følelsen af skam, skyld, uduelighed, tristhed og nederlag, som resulterer i den kompenserende adfærd.  

Det er ikke alle bulimikere som kaster op, men det er den primære kompenserende adfærd der ses. Det at kaste maden op igen, kan for mange være en måde at slippe af med følelsen af skam, skyld, uduelighed mv. og derfor er det sindssygt svært at holde op igen. 

BED. Den sidste spiseforstyrrelse, som er på vej til at blive anerkendt som diagnose i Danmark, er BED (Binge Eating Disorder), på dansk, tvangsoverspisninger. Der er, ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelser ca. 30-40.000 danskere der lever med BED. Den kommer til udtryk ved, at en person overspiser en stor mængde mad henover ca. 2 timer og at overspisningen er igangsat eller forbundet med skam, skyld, tristhed m.fl. og er enormt pinefuldt. Med BED har en person mellem 5-10+ overspisninger om ugen og det er ikke det samme, som når vi spiser for meget buffet-mad eller for meget slik fredag aften. 

Personer med BED er oftest overvægtige eller meget overvægtige, men det er ikke en betingelse for at have spiseforstyrrelsen. Overvægten er oftest forbundet med stor skam, flovhed, ensomhed og fysiske udfordringer, som kan være med til at forstærke spiseforstyrrelsen. 

Det er altså hårde kår at leve med en spiseforstyrrelse – uanset hvilken en af dem, som har fået taget i dig.

Hvorfor får man en spiseforstyrrelse? 

Der er ikke noget entydigt der kan fortælle os, hvad der udløser en spiseforstyrrelse. Det, der er vigtigt at huske på, er at en spiseforstyrrelse både er den værste fjende og den bedste ven. Den kommer fordi at personen har brug for en overlevelsesstrategi i en svær tid og kan have kvaliteter som fx kontrol eller dulmen af følelser. 

Man har i desperation fundet en løsning på et problem – et indre ubehag i form af at føle sig fx magtesløs, utryg, vred, ked af det, svigtet eller have lavt selvværd. Her kaster spiseforstyrrelsen en redningskrans ud til dig, som er ved at drukne i havet, og tilbyder sit ”venskab”.

Problemet ved spiseforstyrrelsen er bare, at den hele tiden vil have mere. Kroppen kan tilvende sig alt og derfor vil man hele tiden opleve, at der skal mere og mere til, for at opnå den ønskede virkning fx skal der springes flere og flere måltider over eller der skal flere og flere overspisninger til eller større mængder mad. 

Maden bliver løsningen og den eneste strategi man tyer til, når man oplever indre ubehag. 

For at sætte nogle ord på det teoretiske, kan man se på forsker i psykologi og professor på UCD school of psychology i Irland, Alan Carr. Han har lavet en case-formuleringsmodel som gør det muligt at forstå og bruge forskningsbaseret viden, til at hjælpe folk med psykiske lidelser. 

Her ser man på 5 faktorer som spiller ind: det aktuelle psykiske problem, præ-disponerede faktorer, fremskyndende faktorer, vedligeholdende faktorer og beskyttende faktorer. Disse faktorer bruges i den redegørende fase af et behandlingsforløb. Det fortæller noget om årsagen til den psykiske lidelse. 

Eksemplet fra mig selv med spiseforstyrrelse  

Akutelle psykiske problem: spiseforstyrrelse 

Præ-disponerede faktor: Øget fokus på sundhed og mad i min familie – både hjemme ved min mor og far (de er skilt). Et familiemedlem har tidligere haft psykisk lidelse

Fremskyndende faktor: Spiseforstyrrelsen blussede op i forbindelse med et sundhedsplejerskebesøg i 7. klasse. Her fik jeg af vide, at jeg vejede lidt for meget og godt kunne tåle at tabe mig. Det tog mine forældre meget bogstavligt, da der i forvejen var et øget fokus på at være tynd, at træne og være sund. 

Vedligeholdende faktor: Et endnu større fokus på min krop, at jeg skulle tabe mig og en konstant følelse af, ikke at være god nok. Jeg troede ikke at nogle ville være venner med sådan en ”tyk” en som mig. 

Beskyttende faktor: Jeg var god til at indrømme overfor mig selv, at jeg havde et problem og min familie var ressourcestærke 

Det skal dog nævnes, at der er flere underkategorier indenfor hver af de 5 faktorer fx ved præ-disponerede faktor ser man både på personens psykiske kvaliteter og familiære forhold.

Kunne du tænke dig at læse hvordan det er, at leve med en spiseforstyrrelse? Så hop over på min instagram og læs min historie her