Har du også undret dig over hvilke fysiologiske adaptationer der rent faktisk sker i kroppen, under konditionstræning? Sveder man mindre når man kommer i god form? Kan man træne lungerne større? Hvorfor får vi en lavere hvilepuls når vi er trænede? Det ser vi nærmere på i dette blogindlæg.
Når man træner konditionstræning af forskellig art, vil kroppen blive bedre til at producere energi i cellerne, bedre til at skaffe sig af med affaldsstoffer, vejrtrækningsmusklen bliver mere udholdende og hjertet bliver bedre til at pumpe blod rundt i kroppen.
Kredsløbet
Meget forenklet, består vores kredsløb af det lille kredsløb (lunger og hjerte) og det store kredsløb (hjerte og krop) samt blod og blodkar. I lungerne sker der en gasudveksling af CO2 (kuldioxid) og O2 (ilt), da kuldioxid er giftig for kroppen i store mængder og da vi skal bruge ilt for at holdes os i live. Derfor ånder vi kuldioxid ud og ilt ind. Denne gasudveksling sker i kroppens mindste blodkar, kaldet kapillærer.
Ilten bidrager til at holde cellerne, og dermed kroppen, i live, da cellerne bruger ilt i den aerobe forbrændingsproces (en forbrændingsproces hvor ilt bidrager til at næringsstoffer såsom fedt og sukker, kan omdannes til ATP = energi). Som affaldsstof til den proces, frigiver cellerne kuldioxid som hurtigst muligt skal ud af kroppen. Både ilt og kuldioxid transporteres via. blodet og blodkarrene.
Når lungerne har renset blodet for kuldioxid og har tilført ny ilt, skal den ilt-rige blod ud i kroppen, så vores celler, muskler og organer kan benytte det. Men for at det kan komme rundt i kroppen, skal vi have hjælp af hjertet. Derfor går blodet fra lungerne ned til venstre hjertekammer og derfra pumpes det ud gennem hovedpulsåren, aorta. Når blodet har været rundt i kroppen, bliver det transporteret tilbage til hjertet, via. venerne. Her kommer det ind i højre hjertekammer og pumpes derfra via. lungearterien, op til lungerne.
Lunge adaptationer ved konditionstræning
Når vi træner cardio og får pulsen op fx. ved at løbe en tur, starter vejrtrækningen først med at blive dybere (dvs. vi tager dybere indåndinger), når vi så fortsætter med at løbe og det bliver hårdere, begynder vi at tage flere vejrtrækninger i minuttet og vores vejrtækning går fra at være automatiseret (noget vi bare gør uden at tænke over det) til at være aktiv og bevidst. Sammenlagt giver dette os en minut-ventilation = hvor meget luft vi ånder ud pr. minut.
Når en person er meget konditionstrænet, sker der nogle fysiologiske adaptationer i lungerne og vejrtækningen. Det er dog IKKE at lungerne vokser. For lungevævet kan ikke trænes større, det har altid en fast størrelse, uagtet hvor god kondition man er i.
Det er musklen diapragmer der starter vejrtrækningen og når man har en god kondition bliver den muskel, samt de små muskler der sidder omkring ribbenene, mere udholdende og så kommer der flere kapillærer i lungerne, som kan lave gasudveksling (under hårdt fysisk arbejde, udskiller celler og musklerne mere kuldioxid som skal kunne komme hurtigere ud af kroppen – og cellerne får tilsvarende en bedre iltoptagelse. Derfor er det vigtigt at der er flere kapillærer i lungerne, til netop dette).
Hjerte adaptationer ved konditionstræning
Når vi er fysisk aktive og får pulsen op på regelmæssig basis, vil der over tid, ske nogle adaptationer i hjertet. Hjertet er delt op i 4 kamre; højre og venstre forkammer samt hovedkamre. Da hjertet er en muskel, betyder det at hjertet kan vokse og blive stærkere, ligesom musklerne i resten af kroppen – her er det primært venstre hjertekammer der vokser, da det er her, det ilt-rige blod pumpes ud i kroppen via. aorta.
Kort fortalt har vi 3 overordnede, forskellige parametre vi måler hjertets funktion på; slagvolumen (hvor mange ml. blod hjertet pumper ud pr. slag), hjertefrekvens / puls (hvor mange slag hjertet slår i minuttet) og de 2 ovenstående, ganget med hinanden giver minutvolumen (hvor meget blod hjertet pumper rundt i kroppen pr. minut).
Måske har du hørt før, at en atlet fx. en cykelrytter eller en bokser, har et stort hjerte eller en lav hvilepuls. Så er det faktisk fordi, at det er nogle af de adaptationer hjertet laver, når man har trænet konditionstræning i flere år. Når man har et større og stærkere hjerte vil man også have en større slagvolumen, som betyder at hjertet slår mere blod ud i kroppen pr. slag. Dette medfører at hjertet i hviletilstand, ikke behøver at slå ligeså mange gange, for at pumpe samme mængde blod rundt i kroppen – hvilket giver en lav hvilepuls.
Hvad så med sved?
En fysiologisk adaptation der også sker i kroppen, er kroppens evne til at temperaturregulere sig. Den bliver altså bedre til at komme af med varme gennem udåndingen, fordampning gennem huden samt sved. Denne temperaturregulering kommer af en masse forskellige faktorer der sker i kroppen via. bla. hormoner og kemiske processer, men også som følge af at vi får en øget blodvolumen (som vi får, når vi får en større slagvolumen). Den øgede mængde blod kommer bla. fordi at der trækkes mere vand ud i blodbanen under fysisk aktivitet samt hjertet slår mere blod igennem pr. minut.
Så selvom man måske kan komme til at tro det omvendte, så sveder folk derfor bedre, når de er i god form. Som bonus, hjælper sveden også kroppen med at regulere kropstemperaturen ved køle den ned.
Har du forslag til emner om fremtidige indlæg, så skriv endelig til mig via chatten her på hjemmesiden eller hop over på min instagram eller Facebook og skriv til mig, der. Du kan også læse mit indlæg om knoglerne og rygsøjlen her “fun facts om knoglerne”.
