Joseph Pilates er, som efternavnet afslører, manden bag pilates. Han udviklede pilates i 1920’erne, som et komplet træningssystem som han kaldte Contrology. Den tysk-græske Joseph Pilates var, eftersigende meget syg som barn med bla. astma og gigtfeber. Ønsket om en sund og stærk krop kom derfor heraf og han brugte meget af sin tid i sengen på at læse og lære anatomi og fysiologi. Dette var også grunden til at han, gennem teenageårene, begyndte at styrketræne, dyrke kampsport samt gymnastik og yoga.
Han endte med at blive professionel til mange af de sportsgrene han beskæftigede sig med og rejste fra Tyskland til England for at arbejde bla. som instruktør i kampsport.
Kort inden 1. verdenskrig brød ud men blev interneret i en krigslejr. Her startede han med at eksperimentere med pilates på de sårede soldater som skulle genoptrænes, og opdagede også hvordan sengefjedrene kunne fungere som træningsredskab.
I 1926 rejste han til New York og åbnede sit første træningsstudie, hvor man mødte sin kone Clara, og brugte resten af sit liv på at udvikle og forbedre sit træningssystem samt udstyret til. Hans træningsstudie delte adresse med The New York City ballet og blandt andet derfor, er pilates også meget brugt og anerkendt indenfor danserverdenen.
Hans træningsstudie brændte ned i 1967 og han døde selv kort efter – han blev 88 år gammel. Clara valgte at fortsætte hans arbejde indtil hun selv døde i 1977. Joseph Pilates var ikke særlig anerkendt for hans arbejde med pilates mens han levede og kun en håndfuld mennesker, kaldet “first generation teachers”, blev oplært af ham. Det er dem som har videreudviklet systemet og sørget for at pilates’ vision lever videre den dag i dag.
Kunne du tænke dig selv at blive bekendt med hr. Pilates’ arbejde og prøve pilates på egen krop, kan du se mere om Anatomié by Holsteds mandehold her eller holdforløb her.